Logo Forfatteraften

Claus Bülow Logo

Case

Brief

Forfatteraften er et genkommende arrangement i Vanløsebydelen "Grøndalskvarteret". Der er tale om et samarbejde mellem den lokale kirke og en boghandel. De havde brug for et logo til primært trykt markedsføringsmateriale såsom plakater og flyers. Logoet skulle afspejle arrangementets litterære og uformelle karakter.

Afsender og målgruppe

Afsenderen bag logoet er Grøndalskirken og Dahls Bøger. Målgruppen er i princippet samtlige borgere i sognet, men kan i praksis indsnævres til at være primært ældre, kulturinteresserede personer. Det kan præciseres yderligere i henhold til den enkelte gæsteforfatter og læserskaren.

Proces

Jeg havde et godt indtryk af arrangementet, da jeg selv har gæstet en tidligere aftener. Idéudviklingen udsprang af forskellige metoder såsom mindmapping, brainstorm og skitsering. Af dette arbejde stod det klart, at bøger skulle udgøre et centralt element i loget.

Løsning

Løsningen blev en lettere abstrakt visualisering af en række bøger opstillet på en hylde. Jeg kombinerede dette med navnet på arrangementet med brug af fonten "Zilla Slab", som har et skrivemaskinelt udtryk over sig.