UX-Design Projekt: Børn i kirken

Case

Brief

Opgaven udsprang fra et folkekirkeligt projekt omkring børn og deres familiers brug af kirker. Projektets resultater skulle munde ud i en hjemmeside med indhold af undervisningsmæssig karakter. Derudover skulle sitet indeholde en grafisk værktøjskasse. Jeg skulle udvikle en funktionel prototype af sitet og rådgive omkring webudvikling generelt.

Afsender og målgruppe

Afsenderen er primært projektgruppen omkring sitet og dernæst Folkekirken som helhed. Målgruppen er kirke- og kulturmedarbejdere samt præster ansat i den danske folkekirke.

Proces

Tidshorisonten lød på én måned. Jeg startede med at researche målgruppens behov samt det eksisterende indhold til det fremtidige site. Dernæst udarbejdede jeg et sitemap, som jeg brugte som afsæt for den low-fidelity prototype jeg præsenterede for projektgruppen.

Løsning

Kunden endte med at anvende prototypen som skelet for det endelige produkt, der blev bygget af bureauet Checkmate. Grundstenen i UX-designet var idéen om at inddele sitets indhold i henhold til aldersgrupper.